Da Herning Svømmehal skulle åbne op igen efter Corona-nedlukningen, var alle borde og stole inde i hallerne fjernet.

 

Derfor er det ikke muligt pt. at booke fødselsdag i svømmehallen, hvor vi ellers dækker fint op til de mindstes fødselsdage. Vi håber selvfølgelig, at det snart bliver muligt igen, siger halinspektør Jette Lundø Michaelsen. For det er da festligt at se de små omkring fødselsdagsbordet, men lige nu har Covid19 vendt op og ned på alles hverdag – og dette er én af de ting, som vi i en periode må undvære.

 

Vi kan ikke forbyde, at man samler nogle kammerater, pakker madkurven og tager i svømmehallen, for at fejre en fødselsdag. Men, vi kan opfordre alle til at begrænse antallet af indbudte, vise hensyn, holde afstand, spritte af og ellers følge retningslinjerne, der er opsat med limegrønne skilte rundt om i svømmehallens afdelinger og haller. Du kan med fordel læse de overordnede retningslinjer i Herning Svømmehal inden dit besøg her: https://herningbad.dk/retningslinjer-og-anvisninger/

 

Der ér perioder, hvor der er ekstra stort pres på gang­arealer, omklædnings- og bruserum. Planlægger du at invitere en håndfuld kammerater, kan du evt. klikke ind her og finde de knap så pressede perioder: https://herningbad.dk/faciliteter/booking/