Program for jubilæumsugen

Herning svømmehals 50 års jubilæums logo

Lørdag 12 juni 2021

…fylder vi 50 år og HELE ugen op til fejres det med masser af aktiviteter.

Vi har sammensat et program sprængfyldt med sjove aktiviteter for hele ugen.

Alle aktiviteter er gratis når du har betalt for indgangen, undtagen dem markeret med * omkring.

Alle arrangementer forgår efter først til mølle-princippet og vi overholder alle covid-19 restriktioner.

Husk Coronapas.

Nederst kan findes en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte aktiviteter.

Mandag 7. juni

Tid Aktivitet 
06-21 Gå en tur i kælderen og se teknikken
06.00 Afsløring af nyt cafe område
10-10.30 Højtlæsning for inviteret børnehave
11-11.30 Højtlæsning for inviteret børnehave
16-17 Leg livredning
17-18 Cross-træning – på land
19-20.45 CrawlFit med instruktører fra DGI

 

Tirsdag 8. juni

Tid Aktivitet 
06-21 Gå en tur i kælderen og se teknikken
9.30-10.15 Babymotorik i vores nye multisal
17-19 *Stand Up Paddleboard – kursus kun for Foreningen Aktiv medlemmer*
19-20.45 Prøvedyk – Herning Sportsdykkerklub Perlen

 

Onsdag 9. juni

Tid Aktivitet 
06-21 Gå en tur i kælderen og se teknikken
10-14 Gratis kaffe
11-13 CrawlFit med instruktører fra DGI
15-16 Leg livredning
17-18 Foredrag med “Jernkvinden” Michelle Vesterby

 

Torsdag 10. juni

Tid Aktivitet 
06-21 Gå en tur i kælderen og se teknikken
10-11 Cross-træning – på land
19-20.30 Prøvetræning med Team Triatlon Herning

 

Fredag 11. juni

Tid Aktivitet 
06-19 Gå en tur i kælderen og se teknikken
06.30-09.00 Gratis morgenbrød og kåring af årets morgensvømmer
10-13 Bevæg dig for livet – Senioraktiviteter – Klik her og se særskilt program for mere info
14.30-15 Højtlæsning for familier og børn +3år
15-15.30 Højtlæsning for familier og børn +4år
17-18.45 CrawlFit med instruktører fra DGI

 

Lørdag 12. juni

Tid Aktivitet 
08-16 Gå en tur i kælderen og se teknikken
08-16 *Kaffevogn med salg af lækre special kaffer*
08-16 *Pølsevogn med salg af rundstykker, pølser, pomfritter osv.*
08.30-09.30 Cross-træning – på land
09-16 Beredskabsstyrelsen – Blå blink, redningsdykkere, ild og førstehjælp
10.00 Kultur- og Fritidsudvalgs formand, Johs. Poulsen ønsker tillykke
10.00 Kåring af konkurrence vindere
10.30 Gratis kage
11-11.50 Aqua motion i vand – gennem 5 årtier
11-13 Julemanden kigger forbi på sommerferie
12-14 Mærkesvømning – svøm så langt du kan og få et diplom
10.30-12 Prøvedyk – med Herning Sportsdykkerklub Perlen
12.30-14 Prøvedyk – med Herning Sportsdykkerklub Perlen
13-15 Ballonklovn
14-15.45 Stand Up Paddleboard – med instruktører fra One Open Sky
14-14.50 Flad mave stærk ryg – på land

 

Program beskrivelser:

Gå en tur i kælderen og se teknikken

Kom en tur med i ”maskinrummet”. Her er det muligt at gå en tur rundt i kælderen, hvor der er opsat skilte og forklaringer, så man kan få et indblik i hvad der skal til for at holde en svømmehal kørende.

 

Leg livredning

Her har du mulighed for, sammen med en Badevært, at lege med livreddernes førstehjælpsudstyr både på land og i vandet. Hvis du har set livredderne på DR Ultra og selv vil prøve hvordan det er at være livredder, så har du chancen her.  Alle der kan svømme uden hjælpe midler kan lege med i vandet. Mød bare op ved tribunen i 25 meter hallen.

 

Cross-træning på land

Få pulsen helt op med funktionel træning på land. Vi når hele kroppen igennem ved hjælp af kropsvægtsøvelser med fokus på styrke og kondition. Mød op i træningstøj og indendørssko ved vinduessiden i 50 hallen. Husk drikkedunk

 

CrawlFit

Vil du crawle med os❓ DGI svømning kommer med instruktører, så du kan lære at svømme crawl.

Vi har fået en #crawlfit tavle, så nu er der svømmefest hver dag i Herning Svømmehal. 🏊‍♀️🎉

🔹 Det er nemt og enkelt

🔹 Der er niveauer for alle

🔹 Det er en fest at lære crawl

Kom alene eller tag en ven med 👫 I kan selv øve jer 👍💦 men vi hjælper også gerne 😎 Se mere på www.crawlfit.dk

 

Babymotorik

Leg og tummel med din baby sammen med fysioterapeut Monica Rishøj. Monica guider dig og din baby igennem en stimulering af babys sanser som styrker dit barns udvikling. Træningen foregår i vores nye multisal, så mød op i praktisk tøj ved receptionen, efter betaling bliver I guidet til lokalet.

 

*Stand Up Paddleboard – kursus kun for Foreningen Aktiv medlemmer*

Dette arrangement er eksklusivt for Foreningen Aktivs medlemmer, tilmelding foregår på foreningens hjemmeside.

Hvis du ikke er medlem, kan arrangementet prøves lørdag d. 12. juni hvor alle er velkommen.

Prøv kræfter med den fremadstormende sport Stand Up Paddle board. Der vil være instruktører fra den lokale butik One Open Sky som medbringer alt udstyr og guider dig til at få en god første oplevelse med den sjov sport.

 

Stand Up Paddleboard – med instruktører fra One Open Sky

Prøv kræfter med den fremadstormende sport Stand Up Paddle board. Der vil være instruktører fra den lokale butik One Open Sky som medbringer alt udstyr og guider dig til at få en god første oplevelse med den sjove sport. Mød bare op i badetøj og lad instruktørerne guide dig.

 

Prøvedyk med Herning Sportsdykkerklub Perlen

Kom og oplev hvordan det er at trække vejret under vandet. Herning sportsdykkerklub – Perlen stiller instruktører og udstyr til rådighed. Mød derfor blot op og nyd den fantastiske oplevelse det er at trække vejret under vandet.

 

Foredrag med professionel triatlet Michelle Vesterby (Jernkvinden)

Michelle Vesterby kommer og fortæller om sit liv som professionel triatlet og hvordan man bevarer motivationen og smilet. Michelle er en af de få rå der med flere top ti placeringer ved Ironman på Hawaii dominere den danske triatlon scene. Vi er stolte af at Michelle i sit træningsprogram op mod sin næste deltagelse i Ironman Hawaii, har valgt at ligge vejen forbi til en lille snak her ved os. Henvend dig i receptionen for adgang til arrangementet. Først til mølle, adgang åbner 30 min. før start.

 

Prøvetræning med, Team Triatlon Herning

Kom og vær med til en svømmetræning i Team Triatlon Herning hvor du bliver guidet til hvordan du kan komme i gang med triatlon sporten. Mød bare op i badetøj ved 50 meter bassinnet.

Gratis morgenbrød og kåring af årets morgensvømmer

Den traditionsrige kåring af årets morgensvømmer finder sted og det fejres med gratis morgenbrød og kaffe til de friske fremmødte.

 

Højtlæsning for familier og børn + 3år

– Bare numser i svømmehallen

Start weekenden ud med en tur i svømmehallen og få en skøn historie, når biblioteket læser højt i familiebassinet for børn fra 3 år og op.
Det er vandplaskeri og højtlæsning i skøn forening!

Højtlæsning for familier og børn + 4år

– Alfabet-atlet i svømmehallen

Start weekenden ud med en tur i svømmehallen og bevæg kroppen sammen med biblioteket!
I det lave vand skal vi sammen og hver for sig forme bogstaver med vores kroppe tilsat sjove og skøre rim. Lær bogstaverne ved at lege dem ind gennem kroppen.
Arrangementet er for børnefamilier med børn fra 4 år og op.

Kultur- og Fritidsudvalgs formand, Johs. Poulsen ønsker tillykke

Johs. Poulsen har gennem tiden været en af dem der har vist sin store støtte og tilfredshed med svømmehallen. Vi sætter som pris på at kultur- og fritidsudvalgs formanden vil ligge vejen forbi og ønske tillykke med jubilæet, samt skære den gratis kage for. 

Beredskabsstyrelsen – Blå blink, redningsdykkere, ild og førstehjælp

  • Eksempel på arbejde i vand; en tovbane m/båre fra vand til land, samt gummibåd og redningsflåde + redningsspecialister i tørdragter
  • Eksempel på eftersøgning og arbejde under vand med redningsdykker
  • Eksempel med optagelser under vand med undervands-drone
  • Eksempel med eftersøgning og filmoptagelser med luft-drone
  • Køretøj med blåblik, øvelsesskilt, Førstehjælpsdukke og CO2 slukker/ild-tønde på P-pladsen til indgangen til svømmehallen

Aqua motion i vand – gennem 5 årtier

50 minutter i fuldt tempo, men hvor alle kan være med. Vi kommer igennem de sidste fem årtier med tilhørende musik, så det bliver nostalgi for alle pengene.

 

Flad mave stærk ryg – på land

Træningshold i vores nye multisal. Vi laver funktionel træning med kropsvægtsøvelser til hele kroppen. Efter indgang gennem receptionen, mød så blot op i træningstøj og indendørssko ved klublokalet.

 

 Ballonklovn

En ballonklovn kigger forbi og laver ballondyr til både små og store.