Holdet henvender sig især til personer med muskel- og/eller ledsmerter samt personer, der ønsker at forbedre eller vedligeholde sit fysiske funktionsniveau.

Dette er et hold med skånsom vandmotion til hele kroppen. Træningen vil tage udgangspunkt i den enkeltes behov og niveau.

I vand vil du opleve en større bevægelsesfrihed og du vil sandsynligvis opleve, at træningen i det varme vand har en lindrende effekt på dine smerter. Med træning i varmt vand kan du genopbygge eller forbedre bevægelighed, muskelstyrke og balance.

Der bruges forskellige redskaber fra gang til gang, med fokus på en varieret og motiverende træning.

Dette hold henvender sig også til dig, der er gravid eller dig, der har født.
Hvis du er gravid, er det vigtigt at holde dig sund og i form, men det kan være svært, hvis du er ramt af komplikationer. I forbindelse med graviditeten kan det være fx bækkenløsning, eller når du er længere henne i graviditeten, hvor man behøver mere skånsomme træningsformer.

Holdet kan også benyttes af dig, som har født. Efter fødslen har kroppen brug for skånsom genoptræning, for at komme tilbage til sit almindelige funktionsniveau. Du er meget velkommen til at have din baby med ved bassinkanten.

En lektion varer 45 min og foregår i vores undervisningsbassin som er 30 grader varmt eller vores 25 meter bassin som er 28 grader, alt efter hvilket hold du vælger.
Undervisningen foretages af vores fysioterapeut Monica.

Klik her for at se priser og tider eller ring på tlf. 96 28 86 85

Klik her for at se tider for Aqua Fys - Varmtvandstræning

Klik her for at se priser for Aqua Fys