Her i svømmehallen har vi gode faciliteter til babyer og børn.

Det første du får brug for, er omklædningsrum. Her har vi 2 separate familie-omklædningsrum med pusleplads. Derudover er der også puslepladser i både vores herre og dame omklædningsrum.

Det næste du møder er muligheden for at låne en klapvogn, hvis det skulle være nødvendigt. Efterfølgende kommer selve bruseområdet, hvor vi i både drenge- og pige-afdelingen har et vaskebord med nedsænket badekar og puslefaciliteter, samt ekstra badekar til gulvet.

Når du kommer ind i hallen, vil du kunne finde forskellige legesager og svømmefødder. Du vil også kunne finde svømmevinger og svømmebælter i forskellige størrelser til fri afbenyttelse.

Vi har et hyggeligt cafeområde, hvor barnevognen kan stå mens I er i inde og svømme.
Efter svømmeturen kan I slappe af og de små kan få noget at spise. Det er muligt at varme flaske/mad - og ammer du, kan du sidde stille og roligt i de mere tilbagetrukne sofaer.