bade aktiviteter

AKTIVITETER FOR ALLE

Vi har masser af spændende og sunde aktiviteter der henvender sig til alle aldre

AQUA MOTION

Hvor der vægtes styrke, kondition og fedtforbrænding Aqua motion i Herning Svømmehal er 45 minutters tempofyldt træning i motionsbassinet - så får du sund motion til vedligeholdelse af din krop.

 

Forbrændingen i top
Ved aqua-motion forbrænder du op til tre gange så meget energi, som hvis du laver tilsvarende øvelser på land. Vandmodstanden og opdriften i vandet er hemmeligheden bag denne fantastiske effekt. Det føles ikke hårdt og ser tilsyneladende heller ikke særlig energikrævende ud. Skånsomt men effektivt.
Ved aqua-motion får du en kombination af konditionstræning, fedtforbrænding og styrketræning, hvor vandets modstand gør, at du styrker kroppens muskler helt ned til lilletåen og helt ind til de mindste muskler i ryggens muskelskjold.
Til sidst afsluttes motionen med udstrækning.

 

Alle kan være med til Aqua-motion, uanset alder, køn, form og skavanker. Du behøver ikke en gang at kunne svømme, for at være med, du tilmelder dig blot holdet, der træner på lavt vand. Selv på dybt vand behøver, du ikke at være en mestersvømmer, da alle har aquabælter på, for at kunne udføre øvelserne bedst muligt.

 

Skal du vælge hold på lavt vand eller dybt vand?
Hvis det er mest trygt for dig at vælge lavt vand gør du det, vil du derimod bruge flere muskler vælger du Aqua på dybt vand. På dybt vand giver det en større forbrænding og dels styrker det kroppens muskelskjold og musklerne omkring din rygsøjle.

 

Er du stadig i tvivl, så vælg holdet i 25 meter bassinet, da du her kan vælge mellem lavt eller dybt vand.

 

Klik her for at se tider for Aqua Motion

 

Klik her for at se priser for Aqua Motion

 

Være venlig at acceptere marketing-cookies for at se denne video.

AQUA FYS

 

Varmtvandstræning

Holdet henvender sig især til personer med muskel- og/eller ledsmerter og personer, som ønsker at forbedre eller vedligeholde sit fysiske funktionsniveau.

Dette er et hold med skånsom vandmotion til hele kroppen. Træningen vil tage udgangspunkt i den enkeltes behov og niveau.

I vand vil du opleve en større bevægelsesfrihed og du vil sandsynligvis opleve, at træningen i det varme vand har en lindrende effekt på dine smerter. Med træning i varmt vand kan du genopbygge eller forbedre bevægelighed, muskel-styrke og balance.

Der bruges forskellige redskaber fra gang til gang, med fokus på en varieret og motiverende træning.

 

Varmtvandstræning - også for gravide og dig, der har født

Dette hold henvender sig også til dig, der er gravid eller dig, der har født. Hvis du er gravid, er det vigtigt at holde dig sund og i form, men det kan være svært, hvis du er ramt af komplikationer. I forbindelse med graviditeten kan det være fx bækkenløsning, eller når du er længere henne i graviditeten, hvor man behøver mere skånsomme træningsformer.

Holdet kan også benyttes af dig, som har født. Efter fødslen har kroppen brug for skånsom genoptræning, for at komme tilbage til sit almindelige funktionsniveau. Du er meget velkommen til at have din baby med ved bassinkanten.

 

Træningen varetages af fysioterapeut Monica Rishøj og vil foregå i vores undervisningsbassin, som er 30 grader varmt.

 

En lektion varer 45 min.

 

Klik her for at se tider for Aqua Fys - Varmtvandstræning

 

Klik her for at se priser for Aqua Fys

………………………………………………………..

 

Motion i vand

Ved Motion i vand får du en kombination af konditionstræning, fedtforbrænding og styrketræning, hvor vandets modstand gør, at du styrker kroppens muskler helt ned til lilletåen og helt ind til de mindste muskler i ryggens muskelskjold.
Til sidst afsluttes motionen med udstrækning.

 

Træningen varetages af fysioterapeut Monica Rishøj og vil foregå i vores 25 meter bassin.

 

En lektion varer 45 min.

 

Klik her for at se tider for Aqua Fys - Motion i vand

 

Klik her for at se priser for Aqua Fys

 

Aktiviteter i multisalen

 

Fysioterapeautisk træning

Fysioterapeautisk træning i multisalen er hensyntagende undervisning for alle, der ønsker at vedligeholde deres fysiske funktionsniveau eller for dig som ønsker at afhjælpe fysiske gener fra dit bevægeapparat. Der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker.

Du vil få arbejdet hele kroppen igennem og der vil være særlig fokus på styrke og stabilitet af muskelkorsettet omkring ryg/lænd, da dette er udgangspunktet for al bevægelse.

Du vil opleve en varieret træning med brug af forskellige redskaber, samt træning med egen kropsvægt.

 

Undervisningen varetages af fysioterapeut Monica Rishøj

 

Klik her for at se tider for Fysioterapeautisk træning i multisalen

 

Klik her for at se priser for Fysioterapeautisk træning i multisalen

 

 

Babymotorik

Kom og flyv, sving, drej og syng med dit barn. På dette hold vil vi gennem leg og rytmik stimulere dit barns sanser, med fokus på nærvær og hygge.

Undervisningen vil være tilpasset dit barns alder og det udviklingstrin dit barn er på og vil stile imod at hjælpe dit barns motoriske udvikling i den rigtige retning. For de mindste vil der være fokus på hovedkontrol, maveliggende leg og kropsbevidsthed. For de lidt ældre børn vil der være fokus på at rulle, pivotere, krybe og kravle, samt selvstændigt stillingsskifte.

Derudover vil der være indslag med sang, massage og sansemotoriske øvelser.

 

Fra 6 uger til ca. 1 år.

Der er puslebord og mulighed for at varme flaske/mad.

 

Undervisningen varetages af fysioterapeut Monica Rishøj

 

Klik her for at se tider for Babymotorik

 

Klik her for at se priser for Babymotorik

BABY AQUA

Til Baby Aqua er der fokus på 3 ting:
- vandtilvænning
- selvredning
- samvær

Undervisningen foregår i familiehallen, hvor vandet ca. er 33 grader varmt, hvilket gør at barnet forbinder vandet med velvære. Alle barnets sanser stimuleres i vandet, bl.a. følesansen, synsansen, høresansen, smagssansen og balancesansen. Barnet skal være tryg ved at være i vandet, og skal samtidig have respekt for det. Hvis dit barn bliver ked af det, og ikke vil mere, så gå op af vandet. Det skal være en god oplevelse for både dig og dit barn.

Selvredning handler om at barnet skal kunne redde sig selv, hvis det falder i vandet. Derfor er der mange rygøvelser, da barnet skal føle sig godt tilpas med at ligge på ryggen i vandet. Målet er at barnet med tiden selv kan vende sig om på ryggen, og flyde der i stedet for på maven med hovedet nede i vandet. Derudover dykker vi under vandet, så barnet bliver dus med dette og ikke går i panik, når det kommer under vand.

Baby Aqua er en dejlig stund mellem forældre og barn, uden forstyrrende elementer fx mobiltelefoner. Her er der rig mulighed for samvær og nærkontakt med dit barn.

Hvornår kan en baby starte
Når navle er lægt, må du og din baby starte på holdet.

 

Hvad skal dit baby have på og hvad skal du have med
Din baby skal bruge badebukser med tætsluttende elastik rundt om mave, ryg og lår.
Tag nogle tørre håndklæder med, således babyen ikke bliver kold, mens I bliver instruerede.

Der er mulighed for at have autostol eller lift med ind til bassinet.
Derudover er det en god ide at have en sut med.

 

Hvad koster det
Klik her for at se priser for Baby aqua eller ring på tlf. 96 28 86 85

 

En lektion varer ca. 30 min.

 

Klik her for at se tider for Baby Aqua

Vær venlig at acceptere marketing-cookies for at se denne video.

AQUA PUNKT

AquaPunkt er et træningsprogram i vand, til travle danskere Omkring halvdelen af os har haft ondt i led, ryg eller muskler inden for det sidste par uger. Det er alt, alt for mange. Men med den rigtige træning kan mange af os få det bedre. Det er bare ikke alle, der ved det.

 

Derfor har Gigtforeningen og Dansk Svømmebadsteknisk Forening sammen lanceret AquaPunkt, der skal få danskerne til at træne deres ømme punkter, når de er i svømmehallen.

 

Du bestemmer
AquaPunkt er fleksibel motion, som passer til en travl hverdag. Du træner, når du vil, og så meget du vil, helt uafhængigt af ubekvemme holdtider. Og så kræver det hverken de store forberedelser eller investeringer at gå i gang.

 

AquaPunkt er gratis for alle, der kommer i svømmehallen. Øvelserne er beskrevet på nogle prakti-ske rondeller, som du kan tage med hen til bassinkanten, og de redskaber, du skal bruge, låner du i svømmehallen. Er du i tvivl om noget, eller har du brug for inspiration, kan du spørge vores AquaCoach (aqua vejleder). AquaCoachen er en specialuddannet livredder, som ved noget om vandtræning.

 

Gør godt hvor det gør ondt
Der er indtil videre udviklet fire øvelsesserier, som gør godt der, hvor mange af os har ondt:

 

• Arme & skuldre
• Lænd & mave
• Hofter & ben
• Afkobling & velvære

 

Træningen udretter ikke mirakler, men den giver dig et puf ind i den gode, aktive spiral. Vand er nemlig en fantastisk makker, når du vil træne dine ømme punkter. Nænsom og effektiv på samme tid.

 

Gigtforeningen har i mange år stået for træningen i varmtvandsbassinerne rundt om i landet. Det er en af de få muligheder, mennesker med svære gigtsygdomme har for at træne, uden at det gør ondt. Det er denne unikke viden, vi nu overfører til de almindelige svømmehaller.